Hvis du er i tvivl

Måske har du læst lidt om pengespil, og er kommet i tvivl om du har et problem?

Måske har du brug for at få overblik over om den måde, som du spiller pengespil på giver dig nogle problemer?

Hvis det er sådan for dig, lige nu, - så kan nedenstående udsagn måske hjælpe dig lidt på vej:

  • Spiller du ofte for flere penge, end du oprindelig havde tænkt dig at bruge?

  • Vælger du tit at spille pengespil i stedet for at gå i skole, lave lektier, passe dit arbejde?

  • Synes du, at du er begyndt at vælge at spille pengespil i stedet for, at være sammen med dine venner og din familie?

  • Synes du, at du er begyndt at lyve lidt mere om hvor meget du spiller og hvor mange penge du bruger?

  • Har du fået flere problemer med penge efter, at du er begyndt at spille pengespil?

  • Tænker du meget på pengespil, når du ikke spiller?

Hvis du kan genkende flere af disse udsagn, og synes at de passer godt på dig lige nu, så skal du overveje, at snakke med nogen om det. Det er ikke sikkert, at du synes, at dine problemer er særligt store eller særlig vigtige, men det har du jo en mulighed for at teste, hvis du fortæller andre om din situation.

Sommetider kan det være vanskeligt at snakke med sine forældre, - og så kan det være nemmere, at snakke med en ven eller måske en lærer.

Du kan også vælge at ringe ind til Frederiksberg centeret eller sende os en mail. Du kan finde vores telefonnummer og mailadresse under råd og vejledning.

 

Next page: Forældre