Til skolen
Forslag til spillepolitik

I løbet af de seneste år har en del skoler indført både alkoholpolitik og rygepolitik på skolernes område. Som forlængelse af disse kan det være hensigtsmæssigt, at indføre en spillepolitik, omhandlende pengespil på skolens område.

En sådan spillepolitik kan evt. tage udgangspunkt i restriktioner omkring pengespil i skoletiden og derudover indbefatte en installering af betfilteret ”Rofus” på de computere, som skolen stiller til rådighed for eleverne. 

I sammenhæng med dette tiltag kan skolen benytte sig af det undervisningsmateriale, som Frederiksberg Centeret har fremstillet, med henblik på oplysning om pengespil blandt børn og unge. Materialet henvender sig både til skolens lærere, i form af undervisningsmateriale, og til forældre og elever i form af generelle informationer om pengespil og oplæg til debat elever og forældre imellem.

I er desuden altid velkomne til at kontakte os, hvis i ønsker råd/vejledning med hensyn til udformning af en spillepolitik på netop jeres skole.

 

Previous page: Til skolen 
Next page: Links